Camping

Camping
Vores campingture
Dette er vores vogntog. Hyundai Trajet og Chateau Le car 445 fra 1994.
Jeg, Maria, er vokset op med camping. Vi tog ud i Europa med bomuldstelt og gamle biler, gerne af mærket Peugeot. Familien ( 2 voksne og 3 børn) blev proppet ind sammen med hele habengutet, mor sad med fødderne i opvaskebaljen og vi unger sat oven på alt sengetøjet, højt op så vi kunne se ordentlig ud igennem vinduerne...Vi kunne også bare ligge ned og sove eller kravle lidt rundt når det blev for kedeligt.. Livsfarligt men det vidste man ikke den gang! Det gik fint, vi kom hjem for egen maskine hver gang. De dejlige oplevelser vi havde sidder stadigvæk i hukommelsen. Desværre er der ikke så mange billeder tilbage fra den tid.....
Når jeg mødte Lars tog vi på Interrail sammen. Det var sommeren 1986 og vi rejste til Ostende, Paris, Venedig, Rom og selvfølgelig med et lille 2 mands telt på ryggen! Det var en fantastisk tur! Man har friheden som campinglivet jo giver men man behøver ikke at køre bil selv ;-) Håber der er seniorrail når vi bliver pensionister....
Vi købte et større villatelt og tog på camping med mor og far i Sverige. Fik set min fars hjemegn i Sörmland, lidt syd for Stockholm.
Så fik vi den første hund og han kom også med på camping i Sverige. Det gik fint, han var en meget sød og dygtig campinghund (husker dog at han ikke helt kunne lide naboernes have-ko! men det kunne vi heller ikke, så deeet...)
Der kom en hund til i familien og så kom der en lille baby. Det blev lidt for besværligt at campere så vi holdt pause i et par år...
I 2007 begyndte vi at overveje om ikke vi kunne ta på camping igen. Det sugede i campingtarmen ! ;-) Vores drenge var blevet så store at de ikke skulle jagtes hele tiden og vi havde kun en hund. Vi tog på en “prøvetur” til min onkel og tante, Ulf og Kerstin, i det smukke Oskarshamn, Småland. De har en stor have hvor vi kunne sætte teltet op og hvis det ikke fungerede kunne vi bare bo i huset hos dem. Det var super hyggeligt at være sammen med familien og campere samtidigt! Ungerne sov meget bedre, og længere!, ude i teltet. Hunden havde vidst nok taget sig en lille tur udenfor teltet i løbet af natten (der er jo både elg og ræv ;-) ) men kom tilbage når der blev kaldt... (Derfor har vi indhegning /bur til hundene i forteltet idag..)
Dette gav mersmag! Vi var bare nødt til at komme på camping igen!!
Vi tog til Campingmessen i Bella centret i februar 2008, for at samle lidt inspiration og se hvad der var sket siden sidst vi var ude på rigtig camping...
Det var helt vildt!! Vi blev helt rundt på gulvet af alt det nye, der var nærmest sket en eksplosion inden for camping!! Vi blev simpelthen nødt til at tage ud til Bellacentret igen weekenden efter, hvor der var Feriemesse og hvor vi havde haft en uge til at smelte alle de nye indtryk... Det endte med at vi fik købt et nyt telt, Outwell Idaho, dobbelt så stort som vores gamle bomulds villatelt men med den halve vægt. Vi fik også opdateret stole og borde og service m.m......
Så blev der endelig sommer og vi tog afsted på vores første rigtige camping tur som familie (dog uden hund, den blev passet hos søster Anna og blev forkælet sammen med hundetøserne ;-) )
Turen gik til Berlin, læs mere og se billeder her!
Nu var der blod på tanden og jeg tror vi kom til at smitte søster lidt. ;-) Hun fik købt sig en brugt camplet som hun fik sat i stand. Sommeren 2009 tog vi på campingtur sammen til Hvidbjerg, Uge, camping Mitte og camping Seeblick i NordTyskland. Vi afsluttede den hyggelige tur på Lærkelunden ved Gråsten. Super dejlig tur, se mere her!
Søster fik købt lille piccolo (lille hyggelig campingvogn) da hun også ville kunne campere i ydersæsonerne. Ja, så var det vores tur at blive smittet!! Jeg som aldrig!! ville have campingvogn, det var jo ikke rigtig camping!! Nå men der var så mange fordele, især når man skal rejse med hunde, så vi tog fat i at undersøge markedet....Hold da op hvor mange steder vi var rundt for at kigge! Har nok gået ind og ud af 1 million cv’ere men der var bare ikke noget vi kunne lide.....Er man forvænt med pladsen i et Outwell telt så virker en cv så lille... Er der meget plads så er den for tung og stor at køre rundt med. Jeg havde næsten opgivet når vi fandt en annonce på nettet hvor billederne så helt fantastiske ud! Lyst og “let” design og med en vægt vi kunne klare (og en pris vi kunne klare også ;-) ) Det var en belgisk vogn Chateau Le car 460 fra 1994, aldrig hørt om eller set sådan en før...
Lars tog ud at se den (jeg var på arbejde) og sendte en sms “ det er vores vogn!!”. Hvor blev jeg glad!! Vi bad sælger holde den en dag til så jeg kunne komme ud og se den, og det var bare vores vogn!
Vi købte den privat med fugttest og det har bare fungeret super. Meget søde og ordentlige sælgere så jeg kan kun sige positive ting om at købe privat.
Påsken 2010 skulle den nye vogn ud at afprøves så vi tog til Bøsøre Strand camping sammen med søster Anna og Lars’ bror Claus med familie. Det var en anderledes oplevelse at skulle campere i den slags vejr. Sneen havde ligget lang tid og der var meget vand og mudder over det hele. Det var lidt bøvlet med hundepoter og beskidte støvler i forteltet men vi havde en dejlig og meget afslappende tur i øvrigt, se mere her!
Sommeren 2010 tog vi afsted på en længere tur til Tyskland, Holland, Belgien. Vi skulle besøge Helios opdrætter der bor i Antwerpen og var lidt nysgerrige på at se mere af dette, lidt oversete, land. Vi havde en aftale med Anna og mor og far om at mødes på Ostsee camping udenfor Kiel for at tage 4 overnatninger sammen. Det blev også til en overnatning på Hasmark camping på vej hjem. Alt i alt en super dejlig tur! Se mere her!
Efter at ungerne havde været på koloni en uge, tog vi afsted igen. Denne gang til DKK Kreds 3 s hundeferie på Helnæs camping på Fyn. Vi brugte vores extension til forteltet for første gang så vi havde et mega stort fortelt, perfekt når man skal have plads til alle de hunde! Helnæs camping er en dejlig mindre plads, virkelig god for hundefolk og lystfiskere!
Vi afsluttede med et par overnatninger på camping Bøjden Strand. Super flot beliggenhed men desværre en stor skuffelse, ingen af os vil tilbage dertil, en rigtig pengemaskine af værste skuffe.. Det er en ommer, TopCamp!!